KZ IV

Zone-Redningskorpset ("Zonen") oprettede som de første i Danmark flyveambulancetjeneste i 1939. Man begyndte med en General Aircraft Monospar. Efterhånden fandt man den dog for lille, og man ville også gerne have endnu kortere start- og landingsstrækning; man indledte derfor forhandlinger med Skandinavisk Aero Industri, hvor Kramme og Zeuthen i perioden 1942-1944 fremstillede den første KZ IV, der blev registreret OY-DIZ. Prisen var kr. 100.000, hvortil kom radio, reservemotor etc. Den blev i vidt omfang bygget af træ.

Her er DIZ under bygning i Aalborg.

Her har man vendt flyet om for at udføre belastningsprøver. Skandinavisk Aero Industri var en del af F. L. Smidth, og man anvendte derfor cementsække, der jo var lige ved hånden!

Senere blev DIZ flyttet til Tuborg havn og færdiggjort der.

Indflyvningen blev foretaget i Kastrup i maj-juni 1944 af Zonens chefpilot, Kaj Evald Simonsen. For det modtog han kr. 1000. Der krævedes selvfølgelig særlig tilladelse af tyskerne, som ellers ikke brød sig ret meget om ikke-tysk flytrafik i dansk luftrum!

Specifikationerne var som følger:
Spændvidde: 16,00 m. Længde: 9,80 m. Højde: 2,65 m. Vingeareal: 30,0 kvadratmeter.
Tomvægt: 1240 kg. Fuldvægt: 1900 kg.
Max. hastighed: 215 km/h. Rejsehastighed: 200 km/h. Landingshastighed: 75 km/h.
Motorer: 2 stk. 130 HK de Havilland Gipsy Major.
Startlængde: 140 m. Landingsafløb: 70 m.
Max. flyvestrækning: 900 km.

DIZ i 1944.

Den første operationelle flyvning gik til Rønne 14. juli 1944.
Derefter blev der foretaget mange ambulanceflyvninger, ofte under meget dårlige forhold.

Pilot Simonsen og telegrafist Bergh foran DIZ i 1944.

En af de flyvninger, der skete i krigens sidste dage, var dog af en anden art. Her fløj Kaj Simonsen i DIZ den svenske greve Folke Bernadotte fra Sverige til nordtyskland for at forhandle med Himmler om frigivelsen af danske og norske koncentrationslejrfanger. Det lykkedes, og efter krigen blev DIZ (sammen med "de hvide busser") brugt til hjemtransporten af disse fanger, hvis tilstand var meget dårlig.

Om en af turene med Bernadotte fortalte Simonsen:
"Engang, da vi skulle starte fra den tyske Flyveplads, kom der netop et engelsk Angreb. Vi sprang ud af Maskinen og naaede rettidigt i Beskyttelsesrum. Engelske Maskiner gik lige ned over Flyvepladsen og beskød Maskinerne. Otte tyske Maskiner, der stod ved Siden af vor, blev skudt i Brand. Kun vor var ikke ramt. Englænderne har uden Tvivl vidst Besked. Da Bombardementet var overstaaet, fik vi Melding om, at der var engelske Maskiner over Danmark, og det betød en meget stor Risiko. Jeg spurgte Greven, om vi skulle flyve, og han svarede: - Det kommer kun an paa Dem. Jeg tager enhver Risiko i min Sags Tjeneste. ... Naturligvis fløj vi."
Senere blev DIZ i øvrigt døbt "Folke Bernadotte".

DIZ under optankning på en RAF-base i Celle.

Her ser DIZ måske lidt truende ud - men læg mærke til flyene i baggrunden: En North American B-25 Mitchell og to P-51 Mustang!

Selv om det måske ikke handler direkte om KZ IV, er dette billede alligevel interessant: Under en mellemlanding i Frankfurt am Main på vej til Prag skal pilot Simonsen og telegrafist Seierøe have natlogi. Man får indtryk af ødelæggelserne fra luftbombardementerne!

Kaj Simonsen ved styregrejerne (1945).
Mange år senere: I KZ IV mødes (fra venstre) Kramme, Simonsen, og Zeuthen.
Zonen bestilte yderligere en KZ IV. Den var næsten færdig, da fabrikken (nu flyttet til Sydhavnen) brændte 17. februar 1947 og flyet blev ødelagt.
Man startede forfra i Kastrup Syd. KZ IV nr. 2 (eller 3, om man vil) fløj første gang i januar 1949. Det fik registreringen OY-DZU.
Hvor er de så i dag?

DIZ var i Zonen indtil sammenslutningen med Falck. Den blev solgt i 1964 til Aero-Kort (Valbjørn). Den er nu i Dansk Veteranflysamling i Stauning, meget smukt restaureret og stadig flyvende!

DZU blev solgt af Zonen i 1958 til Danfoss og har haft forskellige ejere siden. Den står nu i Danmarks Flyvemuseum i Helsingør.